UV Print
UV Print
Langtidsholdbart og slidstærkt
UV print er meget holdbart og slidstærkt, og tåler voldsom belastning fra vind og vejr. Denne type print er også den rette løsning for dig, hvis du skal have det pågældende print hængende i længere tid.
Slidstærkt
Velegnet udendørs
Næsten ingen begrænsninger
Holdbart og slidstærkt
UV print er meget holdbart og slidstærkt, og tåler voldsom belastning fra vind og vejr. Denne type print er også den rette løsning for dig, hvis du skal have det pågældende print hængende i længere tid. Slidstyrken i et UV print forøges yderligere, hvis du vælger at give dit UV print et afsluttende lag coating. Denne type print er velegnet til både udendørs og indendørs montage.
I grove træk er denne type print en farvelægning af materialet. Farven hærdes med UV belysning som gør, at farveægtheden og holdbarheden ligger i top. Hvis du ønsker det, kan en sidste behandling resultere i en blank, skinnende overflade i højglans, som giver de valgte farver ekstra dynamik, klarhed og dybde.
UV printet kan lægges på mange typer materialer, bl.a. metal, og kan derfor bruges til permanente reklamer. Metal med UV-print er nutidens svar på de klassiske emaljeskilte, som er meget moderne, og som i langt de fleste tilfælde stadig står knivskarpe i tryk og farve.
Den imponerende slidstyrke i UV printet gør, at du hele tiden præsenterer dit firma strålende og klart og ikke slidt og brugt. Printet er ligeledes modstandsdygtigt overfor solens stråler, og vil ikke falme med tiden.
UV printet kan også skæres i facon, til fremstilling af en fotoopstalt eller lignende.
William Skilte – eksperter inden for alle typer print inkl. UV print
Et UV print består, som tidligere nævnt, af en farvelægning som påføres direkte på materialet. Produktionen foregår ved hjælp af en såkaldt flatbed printer, hvorpå man, jf. navnet flatbed, kan lægge et fladt materiale og herefter printe på materialet. Flatbed printeren påfører farven på det valgte materiale med en blæktype fremstillet af akrylmonomerer, der er hærdbar overfor UV-lys. Efter print udsættes blækket således for kraftig UV-belysning, som hærder det pågældende print. Med denne type print, er det muligt at producere print hvor det valgte materiale har en tykkelse på op til 5 cm. Denne form for print er fleksibelt, og mulighederne er mange, i og med at man kan printe på en lang række forskellige materialer, som f.eks. plastik, PVC, glas, metal, læder, træ, stof og fotopapir.
Vil du vide mere om en løsning med UV print?
William Skilte er klar til at informere og rådgive dig. Kontakt os på tlf. 86 44 74 66 eller skriv til office@williamskilte.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig med en printløsning. Se også vores mange andre løsningstilbud indenfor spændende print lige her.